En blandet landhandel

En venlig importør har sendt nogle prøveflasker til anmeldelse. Godt nok til Vinmagasinet, men da mit gamle vinblad ikke eksisterer længere gav det anledning til både at få opdateret mine detaljer på vinavisen.dk samt at få skrevet lidt på bloggen.
Det er Vinmonopolet i Silkeborg, der under mottoet "Vin fra rigtige vinbønder" har leveret flasker fra "The Islander Estate" på australske Kangaroo Island, samt Rioja-huset "Cantiga", og tak for det.

The Islander Estate ejes af franske Jacques Lurton, der i pressematerialet omtales som "en af verdens mest værdsatte og respekterede vinmagere". Så er munden da ihvertfald taget relativt fuld.

I denne smagers øjne(og mund) er begejstringen dog overskuelig. Jeg synes at alle tre tilsendte vine var støbt i samme kommercielle form. Masser og alkohol, masser af træ(spåner?), masser af pondus, en vis sødme men ikke meget vin. En stil, der altså bevidst tilstræber at nå det brede publikums smag, mere end at forsøge at afdække det aktuelle terroirs potentiale. Ofte kaldet cola-vin i arrogante anmeldermunde, en betegnelse der dækker over en leflen for nem markedsafsætning. Det er enhver vinproducent i sin gode ret til, med det er set gjort med større held end hos den gode Lurton. Og jeg var ikke blevet forundret over at møde sådanne vine i føtex eller Brugsen, men det skuffer mig at få dem fra en importør med førnævnte motto. Så hav alle disse forbehold i baghovedet, når du læser vurderingen af vinene. Måske kan du godt lide dem alligevel.

The Islander Chardonnay 2008, 69,95kr:
Kraftig næse, med tydeligt egepræg, enten fra spåner eller fadlagring. Meget fyldig mund, med udtalt sødme og ikke megen frugt. Gennemsnits crowdpleaser, der garanteret vil fornøje mange vindrikkere pga tyngden, sødmen og fadpræget, men for mig forekommer gumpetung og klodset. Jeg savner frugt, syre og balance, og synes at den gode Jacques Lurton bør skæve mere mod sit hjemlands Chablis eller Macon end mod resten af Australien, næste gang han laver chardonnay. **

The Islander Sangiovese 2005, 69,95kr:
Næste vin i rækken er en 5 år gammel sangiovese. Alderen er allerede sporbar i form af en teglfarvet kant. Her er der også tydeligt fadpræg i den søde næse, dog suppleret af interessante tertiære toner som læder og pudsecreme.
I munden fører vinen sig frem med en vis tyngde og pondus, som ligger noget fjernt fra sangioveserne fra hjemlandet Italien(som den jo altså heller ikke behøver at ligne).
Den oppulente stil byder mig igen lidt imod, men smag og behag, du ved, og vinen fremstår væsentligt bedre end sin hvide fætter. Modne afrundede tanniner komplimenterer fadfedmen udmærket, og de tertiære aromaer fra lagringsprocessen gør vinen lidt mere interessant end din standard 70krs australier. Prøv ved 16-18 grader til nygrillet gris på terrassen så snart vejret tillader det. ***

The Islander Shiraz 2006, 69,95kr:
Kære Jacques Lurton. Næste gang du klipper hul på en ny pose egespåner, så klip et mindre hul, ok? Med disse ord har jeg forhåbentligt tilkendegivet min mening om det tilstræbte fadpræg på The Islander vinene, så ikke flere ord om det. Nu til resten af shiraz’en.
Faktisk er der fin moden bærduft under spånelaget, typisk for druen i form af brombær, her suppleret af et æterisk pift af eucalyptus og laurbær. Fint. Shiraz kan levere temmelig robuste og kraftige vine, så her formår vinen næsten at hamle op med den groteske mængde træ. God tyngde, fin balance, alkoholen ikke for udtalt, og en behageligt krydret finale. Udmærket, ukompliceret vin, der er skabt til at skylle stegt okse i toner fra råt til gennemstegt ned. Med andre ord, der er ok valuta for din aussie$, og både nabo og svigermor vil drikke den med glæde.
***

Rioja Cantiga Tempranillo 2008, 69,95kr:
Oven på egehørmerne fra The Islander var det helt befriende at sætte næsen i denne lille rioja, der havde fin bærnæse(som i "dufter af bær", ikke dyslektisk ægge-smør emulsion med estragon). Munden er præget af først en subtil sødme, inden et noget overraskende syreangreb satte ind. Den gør ikke det store væsen af sig, vinen her, men den gør heller ikke nogen fortræd. Vokser lidt i glasset, men er lavet til nu, ikke til lagring. ***

Cantiga crianza 2007, 99,95kr:
Den et år ældre storebror i crianza-klæder har lidt mere pondus i næsen, og er uden tvivl bedste vin af alle tilsendte. Brombær, solbær, viol og tobak. Der er også væsentligt mere gang i mundtøjet, god krydret relativt moderne rioja, stadig med moden frugt i behold, men uden fortidens nærmest harpiksagtige, støvede fadsmag.
Her er der vin for pengene, og hører du til dem, der er i tvivl om hvorvidt det kan betale sig at give 100kr. for en flaske vin i stedet for 70, er de to vine fra Cantiga en udmærket måde at teste det af på. ***