Fooooooodfight...kom ind i kampen, Danmark

Jeg har for nyligt været i Frankrig, hvilket som altid, på gastronomi- og vinfronten var en dejlig oplevelse. Der hersker en madkultur i Frankrig som i den grad er væsensforskellig fra den i vores eget kongerige. Det er svært at forklare præcis hvad forskellen er, men jeg bliver virkelig kulinarisk deprimeret af at komme hjem til Danmark, efter en tur i f.eks. Frankrig. Lad mig forsøge at komme med nogle eksempler. I Frankrig har jeg aldrig svært ved at finde et sted at spise frokost. Selv i mindre byer er der et godt udvalg af små bistroer og brasserier hvor man til relativt få penge kan få simple og veltillavede retter, fx salater med fuglelever og confiterede kråser, friskdampede muslinger med sprøde pommes fritter, cassoulet med hvide bønner eller lignende. Det er ikke den højere fine gastronomi, men det smager som regel glimrende, og oser af autencitet og omhu. Men hjemme i min egen større provinsby kan jeg knap finde et sted jeg gider at spise frokost. Her står valget mellem smørrebrød(som jeg indrømmet holder meget af, og sagtens kan finde på at spise) eller diverse caféretter som altid virker dyre i forhold til kvaliteten, sjældent har kulinarisk personlighed, og er så godt som identiske, uanset hvilken café(eller by) man besøger. Du skal ikke bilde mig ind, at du ikke også kan få caféburgeren med parmaskinke i stedet for bacon, lidt for tør bolle, alt for meget rucola, råstegte kartofler og chilimayonnaise i din by, vel?. Eller sandwichen med den lidt for gamle røgede laks og alt for mange spirer?
Udover cafeerne kan jeg også vælge at besøge et de 23 pizzeriaer, der alle laver præcis de samme pizzaer, med den samme tomatsovs fra Metro, bov i strimler og en ynkelig mozarellaefterligning. Helt ærligt, pizzabagere, når nu en del af jer kommer fra lande, der hverken er Danmark eller Italien, kunne vi ikke få lov at prøve noget af det, man spiser i jeres hjemland istedet? Det andet er sgu for kedeligt.
En anden forskel på Danmark og Frankrig er supermarkederne. Selv et forholdvis jævnt fransk supermarked slår med flere længder de fleste danske. Mangfoldigheden af frugt og grønt er nok den samme, men i Frankrig virker alt mere indbydende, og smager bedre. Nok er der mere jord på salathovederne, og nok er tomaterne ikke helt ens, men de smager af tomat, ikke af vand, og salathovedet kan man jo bare skylle. I køddisken finder man også kanin, perlehøne og ged, frisklavede merquez- og chipolatapølser, eller hvad med et par lammenyrer?. Måske synes du ikke, det hele lyder lige lækkert, men det er da fedt det findes, og det giver flere valgmuligheder. Mejerihylderne bugner af et utal af forskellige yoghurts, alle i små bægre, fordi de er fede og fyldige, i modsætning til de sure tynde fætre herhjemme. Men less is more....
Jeg har ikke umiddelbart nogen forklaring på forskellen, men den er mere end tydelig. Vi har masser af forudsætninger for at lave gode produkter i Danmark, og gør det også, men vores hverdagsmadkultur trænger til et pust. Vi har en god håndfuld topklasse-restauranter, som er fantastiske, men i vores dagligvarebutikker er der langt mellem snapsene og vi får ikke bedre madkultur uden at have ordentlig adgang til bedre råvarer. Måske skulle vi i stedet for at sende kommunalpolitikere til New York for at studere kloakering eller skolemøbler hellere sende butiksbestyrere til Frankrig, så vi kan få nogle ordentlige butikker at handle i. Måske med nomas kåring til verdens bedste restaurant, og Brian Mikkelsens udmelding om at styrke kvaliteten af danske fødevarer, er der håb forude.
Jeg er ihverfald uendelig træt af, at høre om hvor godt et landbrugsland Danmark er, hvor fine produkter vi har, hvor skønne fisk, der landes, når det hele er umuligt at opdrive for almindelige mennesker og deres daglige husholdning.
Det er dejligt, at Slagter Munch laver god skinke i Skagen, men vi vil kunne købe den i Brugsen.
Kom så, Danmark!