Det er tordag aften, og jeg er en smule nervøs. Jeg skal på blind date med den grønne fe. Jeg troede faktisk at jeg kendte hende i forvejen, men en smule research har afsløret at jeg kun har flirtet med fæle falske dobbeltgængere....
Datingbureauet hedder Juuls Vinhandel, og stævnemødet foregår på Hotel Plaza i København.
Vi er mange bejlere til feens gunst, men det ligger i luften, at hun har nok til alle. En indledende introduktion afslører at vi godt kan glemme alt hvad vi troede vi vidste i forvejen. Her er ikke brug for sukkerknalder, teskeer eller ild. Den grønne fes ynder kommer tilsyne ved dråbevis tilsætning af iskoldt vand. Ikke andet. Introduktionen er kort, alle vil gerne i nærkontakt med feen, der allerede befinder sig foran os. Der må kysses.
Det første kys(La Ptite Blanche)
Jeg kan lugte hø, lavendel og fennikel, da feen nærmer sig mit ansigt. Jeg bader hende blidt i først en smule isvand, men der skal en vis del til. Og da vi kysser er det på en og samme tid en velkendt og fremmed fornemmelse. Jeg har prøvet et aniskys i stil med dette før, men feen er ikke som de andre piger fx pastis eller ouzo. Det her er mere ”urtet” og vegetalt, men bestemt dejligt. Og troede man at feens kys altid var grønne, bliver man overrasket over dette mælkehvide kys.
Det andet kys(La Ptite Verte)
Nu er hun i de forventede grønne klæder, men tricket til at få dem af hende er det samme. Små, men rigelige dryp af isvand i forholdet 1:3(cirka). Jeg kender hendes duft nu, men i version verte tilføjer hun et strejf af sød mynte, der bestemt er klædeligt. Vi kysser igen, og nu kan man mærke at denne fe ”means business”. Hun kysser dybere og sødere end før, selvom grundtanken er den samme. Jeg sporer også en mælket duft under alt det vegetale. Det her er meget dejligt.
Det tredje kys(Un Emile)
De grønne gevandter changerer mod det gule nu, men hun er stadig yndig, feen. Hun viser lidt mere tænder, hun kysser friskere, mere lakridset, skarpere og afslutter bittersødt. Jeg er helt betaget, og har svært ved at forlade hende, men vi skal videre, hun har mere at byde på og vil afsløre flere sider af sig selv. Jeg bliver alligevel hængende lidt. Mmmmmm........
Det fjerde kys(Mansinthe 66.6)
Det sker ikke så meget her. Vi kysser videre, hun smager mere salt, alle de gode sager er der, men jeg forbliver underligt uforløst, og vil hellere træde et kys baglæns. Jeg prøver et par gange, med samme resultat. Er vores tete-a-tete allerede forbi? Det håber jeg sandelig ikke.
Det femte kys(Vieux Pontarlier)
Så er vi tilbage i smuk symbiose. Feen er intens nu. Skarp, urtet, brændende, men også frisk og umiddelbar. Vi kysser igen, og hun dufter af syltepeberet piper longum, du ved, lidt sødt, og lidt af numse, altsammen på den fede måde. Er dette et bedste kys, eller vil jeg hellere tilbage? Jeg er tvivl, og nyder hvert et øjeblik af tvivlen.
Det sjette kys(Doubs Mystique)
Det er lige før, jeg trækker gardinerne for, nu bliver det ren anis-erotik. Feen byder nu på alle de gammelkendte dyder, det vegetale, det myntede, det lakridsede. Men her er hun også kælen honningsød, forførende og moskusduftende. Her er ikke brug for intellektuelle analyser, det er rendyrket absint-hedonisme. Tak, fe!
Det syvende kys(Roquette)
Som alle andre kvinder, er den grønne fe kompleks og uigennemskuelig. Det er som om hun nu kaster alt i ansigtet på mig. Jeg lugter græs,læder, hest, kommen og røg, som var hun hjemvendt fra en sommer-ridetur. Men alligevel er hun knibsk, måske har hun fået nok af mig? Jeg insisterer dog på at få det hele med, og filosoferer længe over hendes hyppigt skiftende udtryk. Det er et verdensklassekys, det her. Og desværre aftenens sidste.
Datingbureauet hedder Juuls Vinhandel, og stævnemødet foregår på Hotel Plaza i København.
Vi er mange bejlere til feens gunst, men det ligger i luften, at hun har nok til alle. En indledende introduktion afslører at vi godt kan glemme alt hvad vi troede vi vidste i forvejen. Her er ikke brug for sukkerknalder, teskeer eller ild. Den grønne fes ynder kommer tilsyne ved dråbevis tilsætning af iskoldt vand. Ikke andet. Introduktionen er kort, alle vil gerne i nærkontakt med feen, der allerede befinder sig foran os. Der må kysses.
Det første kys(La Ptite Blanche)
Jeg kan lugte hø, lavendel og fennikel, da feen nærmer sig mit ansigt. Jeg bader hende blidt i først en smule isvand, men der skal en vis del til. Og da vi kysser er det på en og samme tid en velkendt og fremmed fornemmelse. Jeg har prøvet et aniskys i stil med dette før, men feen er ikke som de andre piger fx pastis eller ouzo. Det her er mere ”urtet” og vegetalt, men bestemt dejligt. Og troede man at feens kys altid var grønne, bliver man overrasket over dette mælkehvide kys.
Det andet kys(La Ptite Verte)
Nu er hun i de forventede grønne klæder, men tricket til at få dem af hende er det samme. Små, men rigelige dryp af isvand i forholdet 1:3(cirka). Jeg kender hendes duft nu, men i version verte tilføjer hun et strejf af sød mynte, der bestemt er klædeligt. Vi kysser igen, og nu kan man mærke at denne fe ”means business”. Hun kysser dybere og sødere end før, selvom grundtanken er den samme. Jeg sporer også en mælket duft under alt det vegetale. Det her er meget dejligt.
Det tredje kys(Un Emile)
De grønne gevandter changerer mod det gule nu, men hun er stadig yndig, feen. Hun viser lidt mere tænder, hun kysser friskere, mere lakridset, skarpere og afslutter bittersødt. Jeg er helt betaget, og har svært ved at forlade hende, men vi skal videre, hun har mere at byde på og vil afsløre flere sider af sig selv. Jeg bliver alligevel hængende lidt. Mmmmmm........
Det fjerde kys(Mansinthe 66.6)
Det sker ikke så meget her. Vi kysser videre, hun smager mere salt, alle de gode sager er der, men jeg forbliver underligt uforløst, og vil hellere træde et kys baglæns. Jeg prøver et par gange, med samme resultat. Er vores tete-a-tete allerede forbi? Det håber jeg sandelig ikke.
Det femte kys(Vieux Pontarlier)
Så er vi tilbage i smuk symbiose. Feen er intens nu. Skarp, urtet, brændende, men også frisk og umiddelbar. Vi kysser igen, og hun dufter af syltepeberet piper longum, du ved, lidt sødt, og lidt af numse, altsammen på den fede måde. Er dette et bedste kys, eller vil jeg hellere tilbage? Jeg er tvivl, og nyder hvert et øjeblik af tvivlen.
Det sjette kys(Doubs Mystique)
Det er lige før, jeg trækker gardinerne for, nu bliver det ren anis-erotik. Feen byder nu på alle de gammelkendte dyder, det vegetale, det myntede, det lakridsede. Men her er hun også kælen honningsød, forførende og moskusduftende. Her er ikke brug for intellektuelle analyser, det er rendyrket absint-hedonisme. Tak, fe!
Det syvende kys(Roquette)
Som alle andre kvinder, er den grønne fe kompleks og uigennemskuelig. Det er som om hun nu kaster alt i ansigtet på mig. Jeg lugter græs,læder, hest, kommen og røg, som var hun hjemvendt fra en sommer-ridetur. Men alligevel er hun knibsk, måske har hun fået nok af mig? Jeg insisterer dog på at få det hele med, og filosoferer længe over hendes hyppigt skiftende udtryk. Det er et verdensklassekys, det her. Og desværre aftenens sidste.
Jeg forlader seancen før de øvrige bejlere. Feens duft hænger tungt under lysekronerne i det fine lokale, og der er kærlighed og betagelse at spore i alles øjne. Og jeg kan også smage feen hele vejen hjem. Vi skal snart kysse igen.
Hvis du også har fået lyst til at kysse med den grønne fe, kan ovennævnte syv kys fås hos Juuls.
Og skulle du have brug for lidt mere prosaisk præsenteret fakta(og myth-busting), kan jeg anbefale Det Danske Absint selskab.
Hvis du også har fået lyst til at kysse med den grønne fe, kan ovennævnte syv kys fås hos Juuls.
Og skulle du have brug for lidt mere prosaisk præsenteret fakta(og myth-busting), kan jeg anbefale Det Danske Absint selskab.
1 kommentar:
Fed beretning - man får sgu lyst til en grøn fe...
Send en kommentar