Vinanmeldelser

Så har der igen samlet sig lidt flasker sammen til anmeldelse.

Vinmonopolet har  fremsendt vinen Panero Roble 4 meses, en rødvin fra Ribera del Duero. "4 meses" henviser til det faktum at vinen har tilbragt 4 måneder på fransk eg. Og det er måske det, der giver et lidt oldschool rioja indtryk i næsen med vanille som det dominerende indtryk. Munden er dog ren og frisk, let og læskende. Man får ikke Pingus for de 60 kroner vinen koster, men man får et anstændigt glas tempranillo. Vinene fra Ribera er ofte noget tungere(og dyrere) så det var egentligt helt rart med en lettere version. Drik den ved 14-16 grader, så alkoholen ikke bliver for voldsom.

Black Tower  er ifølge pressematerialet det bedst kendte tyske vinbrand. Og har du nogensinde været på Tysklandstur og i grænsesupermarked har du garanteret set de karakteristiske brune rillede flasker som har været på vinscenen i mange år. Nu synes folkene bag åbenbart at det var på tide med nye klæder og  har fået lavet en ny tofarvet flaske og et lidt mere moderne design, men hvad med indholdet? Først den hvide Black Tower Rivaner. Næsen er umiddelbart behagelig, frugtig og tysk, let sød. Sødmen er også det primære indtryk i munden, der er fuldstændig kompleksløs, men behagelig nok. Altså, en vin der kan drikkes, men nok mere er til studentergilder og sex&the city premierer end den er til at imponere din vinkendernabo. Den er altså ret sød.

Den røde Black Tower er lavet på tyskerdruen dornfelder samt pinot noir. Næsen er ren druesaft. Munden er blid og blød og laver ikke scener med hverken syre, tannin eller andet. Sgu lidt svær at kategorisere, der er næmest tale om en begynderrødvin, hvor alle kan være med. Her er også en sødme som indikerer at der må være restsukker tilbage i vinen. Er det vin henvendt til dem, der ellers drikker breezers og Sommersby?Kølig til grillet gris eller fugl, hvis du vil sætte den i  kulinarisk kontekst. Du behøver ikke.

Black Tower vinene distribueres i Danmark af Interbrands og koster begge knap 50 kroner.

Anmelderkassen bød denne gang også på noget så usædvanligt som slovensk riesling i form af vinen Verus. her var der fuld knald på næsen med næsten sauvignon-agtige noter af hyld og æblekælder. Munden byder på et sprødt, knivskarpt og præcist syrebid, en virkeligt læskende og rensende vin. Tysk syre, fransk alkoholprocent(13) men Verus minder hverken om Mosel eller Alsace, den er helt sin egen. Et lille vegetalt bittert bid i finalen afslutter en glimrende og anderledes vin. Prøv den. Den koster 99,- hvilket ikke er spor urimeligt.

Verus forhandles af wine.dk, der også havde fremsendt en prøve på den nye version af landeplagen Stickleback. Utroligt mange mennesker i min omgangskreds har spurgt mig, om jeg ikke synes, det er en fantastisk vin, men da jeg kun har fået en lidt for lun hurtig mundfuld til en større smagning, havde jeg egentligt ikke andet indtryk af vinen end en gennemsnitlig australsk bulderbasse. Men nu har vinmageren bag(Ben Glaetzer) lavet en ny version til det danske marked, fremstillet på shiraz, cabernet og dolcetto.
Næsen er indbydende, modne brombær og et pift af eucalyptus. Munden er heftig og powerfuld, men lækker. Bløde tanniner og et blidt syrehaps. Måske lidt alko-tung i finalen, men der er frugt til at bære det. Stickleback er en "her kommer jeg-australier" med selvtilliden i orden, og en oplagt ledsager til det store bøf fra grillen. Men drik den lettere sval, 14-16 grader, så du kan holde alkoholen i skak. Et godt køb til de 79,50 kroner du skal af med.