Efter gode indlæg af Trine-Maria Kristensen og Kasper Bergholt, skal vi nu smage vine fra Anders Selmer.
Vi starter med det første forsøg på Lilleø fra 2007, lavet på primært på solaris:
Fin, citruspræget næse, med duft af hyldeblomst. Spændstig, stålsat syre, mineralsk og frisk, men uden stor kompleksitet.Udmærket vin, dog.
Næste vin er Salomon 2009 på ren sauvignon blanc:
Lidt lukket, og ikke specielt varietal næse. Meget sprød mund, intens syre. Lettere, mere elegant vin end den første, men, som annonceret af Anders, stadig noget knibsk. Dejlig, og med stort potentiale.
Så smager vi Arwen 2009:
Solaris, riesling og sylvaner. Lidt røget næse. Meget fyldig og intens mund. Væsentlig mere substans end i de to første vine, og lang finale. Skøn vin.
Arwen 2008 på alle fire druer: Åben og nærmest ødsel næse. Bio-agtig. Cremet og behagelig mund, men stadig med frisk syre i behold. Kæmper med 2009 om at være sættets bedste, men jeg tror 2009 vinder.
Dansk vin har med Anders Selmers vine nået et niveau, hvor dansk vin kan betragtes som mere end en kuriøsitet, og det bliver spændende at følge vinene fra Lilleø fremover.
2 kommentarer:
En herlig gennemgang af 4 fede vine. Min favorit var klart 08 Arwen, jeg synes at 09 Arwen virker meget lukket og mere umoden i frugten.
Glæder mig dog til at smage den, når den er faldet til ro i flasken.
Ja, vi lader den stå til efter frokost :-)
Send en kommentar