søndag den 22. juni 2008

Kan de i Chianti?

Det er dejligt, når vinhandlerne er begejstrede for deres egne vine, og ikke bange for hverken at sige det eller bevise det. Som eksempel modtog jeg forleden en pressemeddelelse med følgende indledning: ”Kære Vinjournalist, På det seneste Vinitaly fandt vi ved et svineheld Canonica a Cerreto; Et Chianti Classico-hus, som laver hamrende store vine til en attraktiv pris. Vi har smagt mange meget dyrere Chianti-vine, men vi har ikke smagt bedre Chianti-vine.”
Det udløste naturligvis en trang til at efterprøve påstanden, og i går fandt jeg så lejlighed til prøve de tilsendte vine, der forhandles af Vinens Verden, http://www.wine.dk/
Her følger mine umiddelbare indtryk af tre vine fra huset Canonica A Cerreto:


Chianti Classico 2005:
Veludviklet og tiltalende næse med dyb frugt i form af frisk og tørret blomme(sveske), brombær, en lille kaffetone, og et veldoseret fadpift. I munden markerer sangiovesedruen sig med det samme med et noget markant syrebid. Rigelige og endnu en anelse upolerede tanniner afrunder den sensoriske oplevelse med indtrykket af en (for)ung, men velfunderet chianti, der både er tro mod sin oprindelse og samtidigt har øjnene åbne mod resten af vinverdenen.
Et par år i kælderen vil helt sikkert optimere oplevelsen af denne vin, der dog allerede nu er en fin madledsager. De 14% alkohol er tydelige uden at være skæmmende, men hold vinen under de 18 grader, for at bevare balancen.
90% sangiovese, 10% merlot, 12 måneder på fransk eg. Detailpris 120 kroner.


Chianti Classico Riserva 2004:
Meget imødekommende næse med masser af moden solbærfrugt, ”After Eight” og let fadduft i form af vanille. Indbydende og delikat. Munden er cremet og lækker, med glatte og behagelige tanniner i passende mængde. Fin balance mellem syre, sødme og alkohol, et dejligt afrundende mineralsk bid og i det hele taget et sympatisk bekendtskab. Stilen er måske nok mere extrovert end lokalpatriotisk, men det rokker ikke ved et tiltalende helhedsindtryk. Dejlig vin.
85% sangiovese, 10% cabernet sauvignon, 5% merlot.16 måneder på fad. Detailpris 169 kroner.



Sandiavolo, Toscana IgT 2004:
Med denne vin er huset gået ”Supertoscaner”-vejen, og har lavet en vin på lige dele sangiovese, cabernet sauvignon og merlot. Næsen har intens, kraftig og sødlig fadduft, hvilket måske vil skræmme puristerne men glæde husarerne. Jeg lægger mig lige i midten, og lod mig ikke genere denne dag, men fandt næsen lækker, dog med håbet om at fadtonen på sigt dæmper sig en anelse. Under fadindtrykket, gemmer der sig moden frugt, blåbær og et parfumeret floralt indtryk. I munden er vinen meget lettere end den tunge næse antyder. Det er virkelig en elegant vin, der på næsten burgundisk vis giver en lyst til at nedsvælge den i store, kølige slurke. Spændende vin, der er tilgængelig nu, bedre om et års tid, når den har samlet sig lidt, og sikkert også et interessant bekendtskab om 5-7 år.
Lige dele sangiovese, merlot og cabernet. 16 måneder på fad. Detailpris 229 kroner.

Senere på dagen blev resten af vinene drukket sammen med Ejendomsmægleren, Restauratøren og Fruen, som akkompagnement til en svinekam grillet med rosmarin og hvidløg, nye kartofler i pesto og gulerod i brede strimler med citron, sumak og korianderfrø. Her var begejstringen over Chianti Classico’en lidt mere dæmpet, pga syrebiddet, men jeg syntes nu den fungerede udmærket til svinet. De to andre vine blev modtaget med større begejstring. ”Sandiavolo” var ikke uventet favorit, men jeg synes nu også at Riserva’en foldede sig pænt ud i løbet af aftenen.
Alt i alt er der tale om fine, moderne vine, der fungerer som alsidige ledsagere til mad, og som alle tre rummer et vist lagringspotentiale.







Ingen kommentarer: