torsdag den 20. marts 2008

Kære Søren Frank

Kære Søren.....For efterhånden mange år siden læste jeg i Euroman din anmeldelse af et ophold på Falsled Kro. En super anmeldelse, som var en passende blanding af nøgtern iagttagelse og udelt begejstring over de oplevelser opholdet bød på. Jeg var efterladt med et godt indtryk af, hvad Falsled Kro bød på, og ikke mindst var jeg ramt af en ubændig trang til at få samme oplevelse selv. Og sluttelig tænkte jeg, at det måtte være en skøn beskæftigelse at leve af at beskrive sådanne oplevelser. Gemt bag en diminutiv misundelse var en lille "Søren Frank wannabe" blevet plantet i min mave.
Af forskellige omveje har jeg nu selv fået en fod indenfor branchen, med en bibeskæftigelse som vin&gastronomi skribent, afholder af vin- og ølsmagninger etc, så i en vis udstrækning er drømmene indfriet. Desværre har jeg nu også et erklæret mål om aldrig at blive som dig, Søren. Nu skal du høre hvorfor.
Gennem årene har du bibragt mig og andre læsere fine betragtninger og skildringer af oplevelser med fornemme restaurantbesøg, vinrejser og indtryk af verdens store vine. Du har en dynamisk og morsom pen, så når du er bedst, klukker man "medskyldigt" mens man læser dig. Men den seneste tid har dine skriblerier lidt under en stigende tendens. Mere og mere kynisk sarkasme....mindre og mindre begejstring. Ofte forfalder du til ikke at forholde dig til den event du er ude for at beskrive, men forfalder til gamle minder om "mit møde med slotsejer dit" eller "Sidst jeg smagte dat". Som da du var på vintur med Oslo-båden og med slet skjult arrogance ikke gad smage de udvalgte vine, men istedet bad tjeneren pøse vinbarens dyreste dråber på dig. "Helt ubeskedent peger jeg på absolutte topvine som Angelo Gajas Sperss, Mouton-Rothchild, Clos de Tart Grand Cru fra Bourgogne og Peter Sissecks Flor de Pingus" skriver du, hvorefter du nøje beskriver din selviscenesatte blindsmagning og til sidst roser dig selv. Er det virkelig, hvad avislæserne vil have?
Og i dag sætter du så trumf på, med din anmeldelse af Kiin Kiin, den københavnske thai-restaurant, der for nylig fik en Michelin-stjerne. Du giver 6 Berlingske-stjerner, men når man læser din anmeldelse, er den blottet for begejstring. Du kan svinge dig op til ord som "korrekt" "ordinær, men velsmagende" og et enkelt "mesterligt". Men begejstring er der intet af. Og hvis man ikke kan formidle begejstring efter at have givet 6 stjerner for et besøg på en Michelin-restaurant, hvor er vi så henne?
Kære Søren, kender du udtrykket "for meget af det gode" ? Jeg tror nemlig, det er det, der plager dig. Du har simpelthen spist så mange gode middage og drukket så meget fantastisk vin, at du har mistet evnen til at glædes over det. Du er kommet i "Det manglede også bare..."-fase, hvor du kun lige akkurat kan fnyse et "i orden", når du møder det bedste af det bedste.
Det synes jeg er rigtigt synd. Synd for dig, og synd for mig og dine øvrige læsere.....
Kære Søren, tag en velfortjent pause.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ganske rigtigt, at man ofte kan savne et retorisk udtryk for den energi, der nødvendigvis må gennemstrømme en madanmelder på en velfungerende stjernerestaurant. Lidt som en storvildtjæger, der nedlægger sit bytte - bare uden sved på panden, pulsen i top og ulmen i de nedre regioner. Er en stjernerestaurant lige så ophidsende for en garvet madanmelder, som sex er efter 20 års ægteskab? Med sin ægtefælle, altså ... Lad os få passionen tilbage i den gastronomiske retorik. Sanseligheden og smerten. Good point.

Anonym sagde ...

Det behøver jo ikke nødvendigvis kun være på stjernerestauranterne, man får de fantastiske oplevelser. Et fantastisk glas vin, mad man har lyst til og som er veltillavet og en lun sommeraften kan da godt få mig lidt i stødet. For eksempel. Og nogen gange keder jeg mig bravt over en 7-retters.

Hvad er det med jer mænd - I skal altid have det så fint og med stor bordeaux og cigar i lommen.

;)Mette

AHJ sagde ...

Hej Mette
(og undskyld mig mens jeg tørrer Petrus af læberne, og lægger min Cohiba Robusto fra mig)
Du har helt ret, "less" er temmeligt ofte "more", som f.eks da jeg for 20 minutter siden nød nye danske kartofler, au naturel, og endda helt uden vin til. Mmmmmm...

Anonym sagde ...

og ja, for fanden, det er så korrekt det hele, I skriver. Godt essay. Helt enig! Problemet er blot at en karaktertype som Søren Frank - der i øvrigt ikke kan skrive, og slet ikke fotografere - blot bliver endnu mere bekræftet og selvfed, jo mere sådan nogen som nærværende blogger skriver negativt om hans gøren og laden. Kun kulde og glemsel gør oprigtig ondt på disse typer. Kun hvis invitationerne til de store smagninger udebliver, og navnet SF ikke lægngere florerer i miljøet, kan han igen vågne op og se virkeligheden i øjnene. Og så håber jeg aldrig selv nogensinde at komme så langt ud at 99RP-vine og nye danske kartofler ikke kan få den op at stå