tirsdag den 7. oktober 2008

Kult-oral oplevelse


I starten af oktober var Philipson Wine endnu engang vært for en række fødselsdagssmagninger rund omkring i kongeriget, afsluttende i København. Som sædvanlig var et stort publikum mødt op for at deltage i de populære og indimellem lidt hektiske smagninger, der er inddelt i tre heat på 4o minutter og af stigende kvalitet og prisleje. Første og andet heat gav anledning til at smage nogle af Philipsons stabile portefølje fra blandt andre Fin del Mondo, Catena, Gerard Bertrand og Produttori del Barbaresco. Tredje heat gik et gear op og bød på en del bordeaux i den fine 2005 årgang, samt publikumsmagneter som Sassicaia og Galatrona fra Petrolo. Sidstnævnte var i 2005-versionen en overordentlig fin vin med stort potentiale. Allerstørst tilløb var der ved bordet med Guigals tre enkeltmarks Côte Rôtier, La Mouline, La Turque og La Landonne i den noget problematiske 2002-årgang, der nok illustrerer Guigalfamiliens evner som vinmagere, men langt fra viser den hele sandhed om det nordlige Rhônes storhed.
Udover disse tre heat var der også mulighed for at gå i kultbar. Her kunne man glasvis købe vine fra den bedste ende af Philipsons udbud. Til en glaspris på 20-1000kr var der således rig mulighed for at stifte bekendtskab med rigtigt store vine. Her var masser af spændende oplevelser, fx den ultrafeminine, moderne roseduftende Barolo Rocche fra Renato Ratti, en tætvævet, kompakt men alligevel elegant enkeltmarks shiraz "Coach House" fra Two Hands og et meget flot glas Sassicaia i den nu perfekt modne årgang 1998. Herligt!.
I den allerdyreste ende var der flere årgange af Guigals Lala'er nemlig 2001, 2003 og 2004, hvor især 2004 imponerede denne smager med stort potentiale. 2003 viste sig(som typisk for den varme årgang) først noget kogt i frugten, men en insisterende Christian Philipson sagde at den blot skulle "pladderdekanteres" altså have masser af luft, hvilket efterfølgende viste sig at være helt korrekt. Det varme indtryk forlod ikke vinen helt, men årgangsdiversitet skal jo også kunne smages, og det er unægteligt stor, stor vin.
For de mest velbeslåede var der mulighed for at smage Bordeaux 1. cru. i den allerede nu legendariske årgang 2005. Vinene blev udbudt til rekordpris, og koster nu uhyrlige summer, 8000-10000 kroner flasken. Jeg smagte Lafite-Rothschild, og det var en næsten religiøs oplevelse. Knivskarp mineralsk vin med blød solbærfrugt, cremet mund i perfekt balance og allerede nu venlige tanniner, samt en uendelig lang finale. Det er et stort privilegie at få lov at smage sådan vin, og for os nørder er det en oplevelse, der varer noget længere end de 5 cl. i glasset umiddelbart skulle antyde. Jeg byder gerne kultbaren velkommen igen næste år.

Ingen kommentarer: