lørdag den 18. december 2010

Vin- og madvrøvl

Der har været lidt stille på bloggen på det sidste. Blandt andet fordi mine skriverier er gået til Madmagasinet , som er et nyt online magasin om mad og drikke med indlæg fra frivillige skiibenter herunder Jurs Truli.
Desuden fordi jeg har haft relativt travlt, men nu ikke mere om det, nu skal det handle om vin- og madvrøvl.

Der er masser af vinhandlere i Danmark. Nye, gamle, store, små, med fysisk butik eller webshop. Og de vil allesammen gerne have fat i dine vinkroner, når du skal have stillet dine ønologiske behov. Fint nok. Forleden bladrede jeg igennem min lokalavis, og faldt bl.a. over annoncer fra et vinglad supermarked i nabolaget, samt et par vinhandlere. Og så blev jeg altså så træt. Der er nemlig ikke grænser for de superlativer, som vinpusherne vil anvende for at sælge netop deres vin, og det er forsåvidt i orden, hvis det, de skrev, gav mening. Men oftere og oftere er det altså det rene sludder, og det får ihvertfald ikke mig til at købe vinen. Tværtimod kan jeg finde på som en anden romersk kejser at vende tomlen nedad overfor pågældende vinudbyder. Men nu bliver jeg også hurtigt gammelmandssur, når det handler om sprog. Og vin.
Lad os tage et par eksempler, og vi begynder blidt.

"Varm saftig rødvin fra Chile". Nuvel, dette er da ikke det værste eksempel, og jeg har da selv anvendt udtrykket "kølig" i en vinanmeldelse, men jeg tror ikke jeg ville bruge ordet "varm" i vinsammenhæng om andet end glögg.

I en anden supermarkedsannonce starter teksten med at fortælle, at Robert Parker har givet årgang 2004 i Ribera del Duero 95 point. Og at resten af verden er enig(jeg har nu selv givet den 93). Og at de har "ryddet en kælder" for en vin, der så iøvrigt ikke må kalde sig Ribera del Duero, uvist af hvilke årsager. Vinen beskrives som værende "økologisk & organisk", og her bliver det for alvor noget vrøvl. "Organic" er den engelske betegnelse for økologisk, men på dansk er al vin forhåbentligt organisk, eftersom det er lavet af druer. Jeg har ihvertfald stadig tilgode at få en syntetisk vin.

Det bliver værre hos næste vinhandler, som forsøger at finde "en vin, som smager som Chateauneuf-du-Pape til 150-200 kroner, men til 'en 1/3 af prisen' ". Altså til 200-266kroner? Det er da dumt, hvis den smager billigere? Den sælges iøvrigt til 115 kroner, hvilket i mit regnehæfte er en tredjedel af 345,-. Hvis det altså var meningen.
Samme vinhandler praler med "at købe de rigtig, gode årgange i årgangsport" i en annonce for en colheita portvin, der jo altså ikke er det samme som "vintage port" eller årgangsportvin.

Jeg skal skåne læserne for resten af uhyrlighederne på helsidesannoncen der iøvrigt har den store overskrift
"Dansk kirsebærvin - kom og hør nærmere". Lidt med på noderne er de da.

I cateringbranchen og hos restauranterne reklameres der flittigt for nytårsmenuer, og det går også hårdt ud over sproget. Her kan man støde på "Ristede St. Jacgue-kammuslinger", "Hummerbisque brændt med cognac m. legered flåd" eller hvad med "Terrine af hvid saltvandsfisk" ? Undskyld mig, men ved de ikke, hvilken fisk de har tænkt sig at lave retten af?  Samme restaurant kommer det dog lidt nærmere med retten "Bagt hvid fisk af torsk eller hellefisk". Det "hvide" er åbenbart vigtigt, men hvad det er for en fisk åbenbart ligegyldigt. Pangasius-finten..? Til sidst kan gæsten se sig selv i øjnene med "Blomkålscreme med agurkespejl".

Jeg håber også at"Sweet potatoesmos i bagt grøntsag" ligger bedre i munden kulinarisk end sprogligt, for umiddelbart er den svær at sluge.

Lad os slutte af i den dyre ende, inden der går ren cigarfar i den. Læs her om Slagter XXX's "Exclusive"foie gras tilbud: "Foie gras terrin med Cognac og Sauternes. Med 'Exclusive' mener vi at denne foie gras terrin er lavet af Slagter XXX, af frisk foie gras og har aldrig set nogen former for tilsætning." ......Pudsigt, stod der ikke lige, at der var både cognac og sauternes i? Men den gode slagter mener sikkert "kunstige tilsætningsstoffer". I så fald er det sørgeligt, at en håndværksslagter betragter det som noget særligt eksklusivt. Så er der ihvertfald ingen grund til købe noget af det, han ellers fremstiller.

'Nuf said, skål og velbekomme!

4 kommentarer:

Gastromand sagde ...

Griner stadig, men med lidt god vilje kan man vel godt kalde en Colheita for en årgangsport, da den ikke er en blanding af forskellige årgange...?

AHJ sagde ...

Hej Gastromand, det har du ret i. Men man skelner alligevel mellem vintage port som er "årgangs ruby" og colheita, som er "årgangs tawny. De er stilmæssigt meget forskellige, da vintage port kommer på flaske i en ung alder, og derefter foretager modning der. Colheita ligger på fad i mindst syv år, og er derfor kraftigt oxideret når den tappes, hvorfor udviklingen på flaske er minimal.

Lasse sagde ...

Stakkels slagter :) men god læsning!

VinKreutzer.dk sagde ...

Dejligt indlæg.