tirsdag den 19. juli 2011

Carls ditten og datten

Disclaimer: Dette indlæg er spontant-blogget, uden forudgående planer om resultat, sproglig finesse eller meningsdannelse.

Foran mig står tre øl fra Carlsberg. Det er det seneste testsæt af snart mange, hvor Carlsberg præsenterer en række nye øl for forbrugerne. Som regel er det de kedeligste øl der vinder, og får lov at blive på markedet men jeg er lidt usikker på hvad planen er denne gang, så det må du selv google.
Anyways, øllene har stået i køleskabet længe, men nu må tiden være inde til at få anmeldt banditterne. Det sker mens du læser det!(næsten).

Testøl #1 "Plzner". Den sjove stavemåde med "z" refererer formentlig til byen Plzen, hvorfra pilsneren har sin oprindelse. En klassisk pilsner bør være en undergæret, gylden øl på omkring 5% med et markant aftryk af bitterhumle i finalen. Danske konsumpilsnere er i min optik ikke humlede nok, hvilket gør dem kedelige at drikke og giver maltsøde bodega-bøvser, men lad os se hvad den her kan.
Næsen er umiskendeligt carlsbergsk(gæren) men giver udover føromtalte sødme ikke meget fra sig. I munden finder jeg ikke umiddelbart mere humle end i den vanlige Carlsberg pilsner, men smagt op mod hinanden er der måske forskel. Bagetiketten afslører brug af "humlearoma", så mit gæt? En standard Carlsberg pilsner tilsat humlearoma for at gøre den en lille smule anderledes og "ølvalgsberettiget". Dom: Ligegyldig fesen fætter, og spild af kostbar smagetid. Prutøl, sat op med roser.

Testøl #2 "Bock". En bock er en undergæret lagerøl(mørk), der stammer fra byen Einbeck. Den bør have et vist maltpræg, evt. med restsukker og er relativt stærk (6-8%). Og den her væltede lige ned i min USB MIDI controller og dryppede på sidste faktura fra Dandomain. Nå, tilbage i glasset. God kraftig karamel og kornduft i næsen på en 47-agtig måde. Og efter at have smagt den, tænker jeg faktisk at det kunne være en 47'er. Sursød mund, let humlebid og en lidt sprittet finale. Klassisk dansk stærkøl, og langt fra en god tyskerbock. Dom: Ligegyldig fesen fætter, og spil af kostbar smagetid. Endnu en spritterøl.

Testøl #3 "Gylden". Om hvilken vi ved, at der er kælet for detaljerne med både glucosesirup og hyldeblomstekstrakt. Førstnævnte bør få ølkenderadvarselslamperne til at lyse med det samme, da glucosesirup kun bidrager med billigt sukker til gæringen, og dermed får øllet til at smage af mindre end øl på ren malt. Men det kan selvfølgelig være et mål i sig selv. Den står flot og morgenuringul i glasset(dog ikke så grumset), men hvordan er den så? Næse: Som at stikke en nøgen arm ind i et mørkt værelse. Mund: Let syrlig, let sød og ikke så meget andet. Jeg kan ikke rigtigt detektere hyldeblomsten, så lad ikke den skræmme dig væk. Dom: Fornærmende ringe øl, der må få brygger Jacobsen til at rotere som en Vestas mølle i stiv kuling. Øv.

Helt ærligt, Carlsberg, tag nu lige at stikke fingeren i markedet og tænk jer lidt om. Hvis I vil have andel i kvalitets-øl segmentet, så fortsæt med at lave gode Jacobsen-øl, med nye veltænkte varianter med jævne mellemrum. Og det må godt være klassiske øltyper mere end rosafarvede hvedeøl med grannåle og pift af "nordisk", eller øl til 2000 kr flasken. Ikke alle kan leve højt på noma, capice?

Og hvis I bevare jeres plads blandt industriøllene, så lav nogle nogenlunde anstændige bajere, sponsér noget sport, og pas jeres branding. Men lad være med at spilde alles tid med øl som disse. Jeres stamkunder drikker alligevel de almindelige øl, og så slipper I for at fornærme os, der gerne vil have et ordentligt bryg.

Og så spørg endelig, hvis der er noget, jeg kan hjælpe med

1 kommentar:

Kapser sagde ...

Tak for et godt indlæg. Jeg kunne ikke være mere enig i din vurderinger, for håber heller ikke at disse øl kommer til at tage pladsen for andre, der kunne være så meget bedre..